Handelsbetingelser
Abonnement m.v.
1.1 Senunits.com´s webhotel er en præsentationsplads for både erhvervsdrivende og privatpersoner.
1.2 Kunden har selv ansvaret for lovligheden af materialet på webhotellet. Der må ikke forefindes pornografisk materiale, materiale med ekstreme politiske synspunkter eller andet kontroversielt materiale.
Senunits.com forbeholder sig ret til enerådigt at definere, om materiale har en sådan kontroversiel karakter, at Senunits.com kan ophæve abonnementet med øjeblikkeligt varsel. Ved en sådan ophævelse ifalder Senunits.com ikke overfor kunden erstatningsansvar af nogen art herunder driftstab.
Kunden må ikke benytte sit abonnement hos Senunits.com til at udsende SPAM fra, som beskrevet i Markedsføringslovens §6a. Såfremt Senunits.com konstaterer at kunden har udsendt SPAM, kan Senunits.com ophæve abonnementet med øjeblikkeligt varsel, og stille kunden erstatningsansvarlig overfor Senunits.com for eventuelle tab og sagsanlæg som følge deraf.
1.3 Hos Senunits.com er der som udgangspunkt fri trafik, hvilket betyder at der ikke betales en afgift for mængden af data til og fra Senunits.coms webhoteller. Dog forudsættes en normal trafikafvikling, der ikke forstyrrer trafikken for andre kunder.
Det er ikke tilladt at placere filarkiver indeholdende programmer, videofiler og lydfiler (mp3, jpg, zip mv.) til fri download.
Senunits.com anbefaler sine kunder at teste egne applikationer og scripts, inden de aktiveres på webhotellet. Scripts og applikationer må ikke belaste serverens ressourcer.
Senunits.com forbeholder sig ret til ved overtrædelse af ovennævnte at lukke webhotellet uden varsel og opkræve en særskilt afgift for trafikforbruget. Eventuel resterende, forudbetalt abonnement refunderes ikke. Senunits.com forbeholder sig ret til enerådigt at definere, om overtrædelse har fundet sted eller ej.
1.4 Senunits.com fakturerer abonnement på webhotellet forud for den aftalte periode (normalt 6 eller 12 måneder ad gangen). Abonnementet fornyes automatisk for en ny identisk periode, med mindre Senunits.com har modtaget en gyldig opsigelse fra kunden senest 3 måneder før udløbet af den igangværende abonnementsperiode.
Opsigelsen kan kun ske via Senunits.com Kundecenter under anvendelse af den dernævnte fremgangsmåde. Dog kan opsigelse tillige ske skriftligt via en opsigelsesformular på papir, med en juridisk gyldig underskrift. Opsigelsen kan ikke ske via e-mail.
1.5 Senunits.com forbeholder sig ret til at ophæve et igangværende abonnement, uden at kunden nødvendigvis har krænket nærværende forretningsbetingelser. I så fald refunderer Senunits.com den resterende del af det forudbetalte abonnement til kunden.
1.6 Senunits.com tilstræber adgang til og fra webhotellet 24 timer i døgnet. Senunits.com forbeholder sig dog ret til driftsstop i kortere eller længere perioder i tilfælde af reparationer, vedligeholdelse af systemet mv. Senunits.com tilstræber at varsle sådanne driftsstop.
1.7 Senunits.com er i intet tilfælde, herunder ved uagtsomhed, som ikke kan betegnes som grovere, ansvarlig for driftstab, tabt avance, tabte data og disse retablering, skader forårsaget af edb-virus, tab af goodwill, følgeskader samt indirekte tab. Senunits.coms erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til den af kunden seneste erlagte årlige ydelse. Har kunden endnu ikke erlagt et års ydelse, omregnes den faktiske erlagte ydelse til et år. Tilsvarende gælder ved egentlig force majeure, dvs. brand, krig, lockout, naturkatastrofer eller andet.
1.8 For abonnementer der inkluderer klient software, herunder Hosted Exchange, som kunden har erhvervet fra Senunits.com, er kunden forpligtet til at afinstallere denne software ved ophør af abonnement.
Særligt for Domæner
2.1 Senunits.com tilstræber at igangsætte registreringsprocessen inden for 1-2 arbejdsdage efter det aftalte registreringsgebyr er registreret modtaget hos Senunits.com.
Senunits.com er i intet tilfælde, herunder ved uagtsomhed, som ikke kan betegnes som grovere, ansvarlig for driftstab, tabt avance, tabte data og disse retablering, skader forårsaget af edb-virus, tab af goodwill, følgeskader samt indirekte tab. Senunits.coms erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til den af kunden seneste erlagte årlige ydelse. Har kunden endnu ikke erlagt et års ydelse, omregnes den faktiske erlagte ydelse til et år.
Kunden er forpligtet til 8 dage efter bestilling at kontrollere at registreringen har fundet sted ved hjælp af Senunits.coms domænetester og herefter straks underrette Senunits.com, såfremt registrering ikke er sket.
2.2 Domæner registreres efter først-til-mølle princippet. Senunits.com kan således ikke gøres ansvarligt, hvis et ønsket domæne ikke kan registreres, fordi det er optaget af tredjemand.
2.3 Senunits.com stiller sin domænetester til rådighed for kundens undersøgelse af, om et domænenavn er ledigt. Senunits.com indestår ikke for, at et domænenavn, der er blevet accepteret af domænetesteren, rent faktisk kan registreres.
2.4 Domænenavnet registreres til Senunits.coms navneserver, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.
2.5 Ved fejlbestilte domæner (stavefejl, navnefejl eller lignende) tilbagebetales registreringsgebyret ikke til kunden. Senunits.com vil dog tilstræbe at korrigere domænenavnet, såfremt registrering ikke allerede er søgt foretaget. Såfremt Senunits.com selv foretager fejlbestilling af et domænenavn, vil Senunits.com enten refundere registreringsgebyret eller tilbyde registrering af andet domænenavn.
2.6 Kunden er selv ansvarlig for, at et domænenavn ikke krænker tredjemands navn, varemærke eller immaterielle ret. Idet registreringsprocessen foregår automatisk, kan Senunits.com ikke gøres ansvarlig for tredjemands tab herved.
2.7 Registrering af et .dk-domænenavn indebærer betaling af et årligt gebyr, der fast-sættes af DK-Hostmaster. Ved registrering af et nyt domæne via Senunits.com er første års afgift til DK-Hostmaster inkluderet i prisen. Kunden vil efter et år modtage en opkrævning på årsgebyr direkte fra DK-Hostmaster. Manglende rettidig betaling af dette årsgebyr kan medføre, at registreringen slettes.
Der henvises i øvrigt til DIFO's gældende regler for domæneregistrering på adressen: www.difo.dk
2.8 For andre domænenavne end .dk-navne (eksempelvis .com, .net, .org, .as, .nu osv.), henvises til det enkelte top-level-domænes gældende regler. På disse domæner faktureres årsafgiften af Senunits.com. Manglende betaling af årsafgift medfører sletning af domænet uden varsel.
2.9 Senunits.com forbeholder sig ret til at opkræve et ekspeditionsgebyr, såfremt kunden ønsker annullering af allerede igangsat redelegering (flytning af domæne fra anden udbyder til Senunits.com), som ikke kan gennemføres på grund af manglende oplysninger eller dokumentation fra kunden.
2.10 Senunits.com tilbyder registrering af .dk, .com og .net domæner indholdende specielle tegn som æ, ø og å. Registreringen sker i henhold til gældende regler fra DK-Hostmaster, ICANN og Verisign.
Senunits.com kan ligeledes ikke garantere for fuld funktionalitet på domæner indholdende specielle tegn.
Særligt for Hosted Server
3.1 Hosted Server omfatter både Virtual server(server lejet af Senunits.com på delt hardware), Dedikeret server(server lejet af Senunits.com) og Servercamp (kundens eget hardware + software) samt WebShop-server (server lejet af Senunits.com).
3.2 Senunits.com er ansvarlig for serverdrift finder sted i sikre omgivelser. Serveren placeres i et aflåst og højt sikret serverrum med tyverialarm, automatisk brandslukningsanlæg (Inergen), aircondition der sikrer konstant temperatur samt nødstrømsanlæg bestående af UPS og diesel-generator. Kun ganske få betroede Senunits.com medarbejdere har adgang til serverrummet. Senunits.com er ligeledes ansvarlig for drift på backbone, firewall, routere samt forbindelsen til Internettet. Senunits.com bestræber en oppetid på 99.98% på backbone samt internetforbindelse. Senunits.com har tavsheds pligt med hensyn til oplysninger vedrørende kundens forhold, herunder data på kundens server og andre informationer vedrørende serveren og dens drift.
3.3 Kunden tager i alle henseender det fulde ansvar for selve serverens drift og de problemer den kan give, medmindre andet specifikt er aftalt med Senunits.com. Kunden forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Kunden accepterer at der aldrig kan tillægges Senunits.com eller nogen af Senunits.com’s medarbejdere, nogen skyld for ovenstående. Kunden har ligeledes selv det fulde ansvar for software installeret på serveren. Kunden er ligeledes ansvarlig for at softwaren ikke er piratkopi, men lovlig og registreret. Kunden iagttager tavshed med hensyn til de forhold, hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af Senunits.com. Eksempler på dette kan være serverens opsætning, evt. sikkerhedsproblemer og lige. Tavshedspligten ophører ikke ved evt. opsigelse af abonnement hos Senunits.com A/S.
3.4 Specielt for Virtual Server (server lejet på delt hardware)
Virtual Server oprettes på delt hardware hvor der tildeles en aftalt mængde resourcer (CPU/Ram/disk). Senunits.com leverer serveren installeret med det ønskede operativsystem Windows Server 2003/2008, FreeBSD eller Ubuntu. Ønskes installation og opsætning yderligere software aftales dette særskilt med Senunits.com. I tilfælde af hardware problemer er Senunits.com ansvarlig for at få udskiftet den defekte del. Fejlfinding/fejlretning påbegyndes i løbet af 1 time inden for normale åbningstider. Udenfor normale åbningstider påbegyndes fejlfinding/fejlretning i løbet af 5 timer. Senunits.com forsikrer alt hardware. Kunden bør selv etablere en passende driftstabforsikring hvis dette ønskes.
3.5 Specielt for Dedikeret server (server lejet af Senunits.com)
Senunits.com leverer serveren installeret med Windows Server 2003/2008, FreeBSD eller Ubuntu operativsystem efter kundens ønske. Ønskes installation og opsætning yderligere software aftales dette særskilt med Senunits.com. I tilfælde af hardware problemer er Senunits.com ansvarlig for at få udskiftet den defekte del. Fejlfinding/fejlretning påbegyndes i løbet af 1 time inden for normale åbningstider. Udenfor normale åbningstider påbegyndes fejlfinding/fejlretning i løbet af 5 timer. Kunden har ingen omkostninger i forbindelse med skiftning af defekt hardware lejet af Senunits.com. I tilfælde hvor en kunde har fået speciel designet en hardware løsning – med eks. specielle store diske, specielle RAID controllere mv. kan Senunits.com ikke garantere at ovenstående reaktionstider kan overholdes grundet specielle hardware dele ikke findes på eget reservedelslager. Senunits.com forsikrer alt hardware. Kunden bør selv etablere en passende driftstabforsikring hvis dette ønskes.
3.6 Specielt for WebShop server (server lejet af Senunits.com)
Senunits.com leverer serveren installeret med Windows 2003 Server operativsystem og IIS6 webservices samt Senunits.com WebShop sat op og klar til brug. Der gives IKKE administrator adgang til serveren af hensyn til beskyttelse af Senunits.com WebShop source-kode. Det er muligt at få oprettet flere Webshoppe eller webhoteller på egen server efter aftale med Senunits.com. Senunits.com står for den fulde drift af serveren, herunder backup, sikkerhedsopdatering og overvågning. I tilfælde af hardware problemer er Senunits.com ansvarlig for at få udskiftet den defekte del. Fejlfinding/fejlretning påbegyndes i løbet af 1 time inden for normale åbningstider. Udenfor normale åbningstider påbegyndes fejlfinding/fejlretning i løbet af 5 timer. Senunits.com forsikrer alt hardware. Kunden bør selv etablere en passende driftstabforsikring hvis dette ønskes.
3.7 Specielt for servercamp (kundens eget hardware + software)
Kundens eget udstyr må ikke være til ulempe, gene eller fare for omgivelserne i Senunits.com’s serverrum, f.eks. ved udsendelse af røg, radiostøj, forstyrrelser på forsyningsnet eller backbone, brandfarlig indretning, mekanisk ustabilitet, overvægt eller ved at indeholde aflytnings- eller videoudstyr. Der betales en pris afhængig af størrelsen på udstyret målt i antal units for 19” rack. Kunden håndterer selv al ønsket vedligeholdelse, drift, backup opgradering, og reparationsarbejde på serveren. Der er mulighed for fysisk adgang til serveren efter telefonisk aftale. I åbningstiden er det gratis mens der udenfor åbningstid faktureres 1000,- pr. påbegyndt time. Såfremt der aftales at Senunits.com skal udføre vedligehold på serveren, fralægges et hvert ansvar for udførslen og evt. andre problemer det måtte medføre. Senunits.com forsikrer hardware til en max. værdi af 20.000 kr. excl. moms pr. server. Kunden bør selv etablere en passende driftstabforsikring hvis dette ønskes.
3.8 Generelle forhold
Der tildeles et IP nummer pr. server, Senunits.com forbeholder sig retten til at ændre IP nummer. Senunits.com skal have oplyst et loginnavn og password til serveren, som minimum giver rettighed til at nedlukke/genstarte serveren, i tilfælde af vedligeholdelse af hardware eller backbone. Kunden får oplyst et hotline nr., som kan kontaktes i nødstilfælde døgnet rundt 24x7x365. Henvendelser hertil vil gå direkte til Senunits.com’s servervagt. Genstart/reboot af serveren kan dette ske gratis indenfor normale åbningstider. Uden for åbningstider vil kunden blive faktureret 499,- kr. excl. moms pr. genstart.
3.9 Service & overvågning (Ekstra tilkøb service)
For Virtual Server, Dedikeret server og servercamp er kunden selv ansvarlig for overvågning og reaktion med mindre andet er aftalt. Det er muligt at leje en Døgnovervågnings/SMS-alarm service som elektronisk sættes op til at monitorere serveren på ønskede porte. I tilfælde af fejl alarmeres via e-mail eller SMS efter kundens ønske.
3.10 Backup (Ekstra tilkøb service)
For Virtual Server, Dedikeret server og servercamp er kunden selv ansvarlig for backup. Det er muligt at tilkøbe aftale med Senunits.com om backup af serveren. Såfremt der tilkøbes backupaftale er der som udgangspunkt kun opsat en (fladfil + systemstate backup) af serveren. BEMÆRK! Kører der databaser på serveren, eks. SQL, Exchange og lignende, kan der ikke tages backup af disse. Dette kræver specielle agenter da filerne er i brug. I den forbindelse skal der oprettes et job lokalt på serveren, som sørger for at tage backup af databasen til en fladfil. Kontakt evt. Senunits.com for at råd om opsætning af backup. Backupaftale er inkluderet i WebShopServer.
3.11 Sikkerhedsopdateringer (Ekstra tilkøb service)
For Virtual Server, Dedikeret server og servercamp er kunden selv ansvarlig for sikkerhedsopdateringer. Det er muligt at indgå en aftale, hvor Senunits.com forestår sikkerhedsopdateringer. Denne sikkerhedsopdateringsaftale indebærer at Senunits.com sørger for at serveren er up-to-date med alle sikkerhedspatches og sikkerhedsindstillinger efter producentens anbefalinger. Servicen omfatter som udgangspunkt kun OS + IIS + SQL + Exchange. Køres der andre 3. parts programmer på serveren, skal dette aftales separat. Sikkerhedsopdateringsaftalen er inkluderet i WebShopServer.
3.12 Management service (Ekstra tilkøb service)
Det er muligt at indgå en aftale, hvor Senunits.com har Management Service for serveren. Dette indebærer at Senunits.com sørger for den løbende drift, konfiguration, fejlfinding. Servicen omfatter som udgangspunkt kun OS + IIS + SQL + Exchange. Køres der andre 3. parts programmer på serveren, skal dette aftales separat. Management Service kan som udgangspunkt kun indgås såfremt kunden ikke selv har administrator adgang til serveren. Ønsker kunden alligevel administrator rettighed i en kortere eller længere periode, skal kunden underskrive et ansvarsfraskrivelsesdokument.
3.13 Trafik
Serverens forventede trafik forbrug skal på forhånd oplyses til Senunits.com, således der ikke pludselig kommer voldsomme trafik peaks. Senunits.com skal ligeledes kende til hvilken type trafik der kommunikeres mellem serveren og Internettet, WWW, FTP, SMTP, POP3 osv. Trafikken afregnes kvartalsvis bagud baseret på forbrug.
3.14 Abonnementsperiode og opsigelse
Abonnementsperioden for Hosted Server er normalt 3 måneder medmindre andet er aftalt. Abonnementet fornyes automatisk for en ny identisk periode, med mindre Senunits.com har modtaget en gyldig opsigelse fra kunden senest 1 måned før udløbet af den igangværende abonnementsperiode. Se §1.4
3.5 Misligholdelse
Senunits.com forbeholder sig retten til at stoppe driften af udstyret, såfremt opkrævet abonnement m.v. ikke betales rettidigt, d.v.s. senest 8 dage efter forfaldsdato. Dette vil ligeledes være at betragte som misvedligeholdelse af aftalen. Uetisk opførsel på nettet, udsending af spam vil ligeledes blive betragtet som misligholdelse af aftalen.
Særligt for Programmeringsopgaver
4.1 Kunden opnår en tidsubegrænset, ikke-overdragelig og ikke-eksklusiv ret til at benytte det af Senunits.com udviklede programmel til løsning af de opgaver og i det anlæg, hvortil det er anskaffet, og til det antal brugere, som kunden har oplyst til Senunits.com, eller som har taget programmellet i brug pr. overtagelsesdagen.
4.2 Såfremt kunden foretager programændringer uden Senunits.coms forudgående samtykke, bortfalder Senunits.coms forpligtelser i relation til progarammellet i enhver henseende, herunder afhjælpning af mangler og udførelse af vedligeholdelse.
4.3 Senunits.coms programmel er genstand for ophavsret og er fortroligt, hvorfor programmellet eller den tilhørende dokumentation ikke uden Senunits.coms forudgående skriftlige samtykke må reproduceres i et videre omfang end nødvendigt for systemets drift og sikkerhed.
4.4 Kunden må ikke uden Senunits.coms skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser til tredjemand, ej heller gennem retsforfølgning eller konkurs.
4.5 Kunden er forpligtet til at behandle programmellet og dokumentationen på en sådan måde, at uberettiget kopiering eller misbrug fra tredjemand forhindres. Kun kundens egne ansatte må benytte programmellet.
4.6 Programmellet må ikke tilbageoversættes (reverse engineering, reverse assembly eller lignende). Senunits.coms kildekode er fortrolig.
Generelt
5.1 Senunits.com udsteder faktura/ordrebekræftelse, så snart bestilling af en ydelse er modtaget. Denne fakturering/ordrebekræftelse kan ske såvel elektronisk som i papirform. Senunits.coms ydelse vil først blive præsteret, når betaling er modtaget.
5.2 I tilfælde, hvor Senunits.com først fremsender faktura efter leveret ydelse, skal betaling ske netto 8 dage. Herefter påløber renter med 1,5% pr. påbegyndt måned.
5.3 Manglende rettidig betaling medfører fremsendelse af rykkerskrivelser samt tilskrivning af rente i henhold til punkt 4.2. For hver rykkerskrivelse, dog maksimalt 2 stk, pålægges et rykkergebyr med kr. 100,00. Såfremt betaling ikke sker efter 2. rykker, vil kravet overgå til inkasso. Såfremt betaling ikke er modtaget 3 måneder efter sidste rettidige betalingsfrist, vil kundens data blive slettet.
5.4 Senunits.com's produkter/ydelser leveres specialtilpasset til kunden. Kunden accepterer, at Senunits.com påbegynder registreringsprocessen straks betaling er registreret. Den almindelige fortrydelsesret i Forbrugeraftalelovens §12, stk. 1 stopper i medfør af samme lovs §12, stk. 2 således ved Senunits.coms registrering af kundens betaling.
5.5 Kunden er forpligtet til altid at holde Senunits.com informeret om sin nuværende bopæl, dette kan ske via kundecenteret eller ved skriftelig henvendelse pr. brev/fax.
5.6 Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge Senunits.com’s sider og ideer uden Senunits.com’s skriftlige samtykke. Misbrug og kopiering kan føre til øjeblikkelig lukning af abonnement uden varsel og krav om erstatning hvis det har påført Senunits.com unødige omkostninger.
5.7 Senunits.com forbeholder sig ret til at ændre foretningsbetingelser, specifikationer og priser. Ændringer vil blive offentliggjort på Senunits.com's hjemmeside. Ved prisændring vil dette træde i kraft fra næstkommende abonnementperiode.
Værneting
6.1 I tilfælde af tvister på grundlag af nærværende forretningsbetingelser aftales Retten i Randers i Danmark som værneting.

